Jeg har stadig ikke fundet vej ...

... ud af hovedpinens dunkle tåger!

I'm lost ...

Det rabler for mig.

Tankerne drøner rundt i hovedet.
Og jeg kan slet ikke følge med!
Frem og tilbage.
Ud og ind.
Op og ned.
Rundt og rundt i ring.
Hvad nu hvis?
Hvorfor ikke?
Skulle jeg?
Burde jeg?
Skulle jeg lade være?
Burde jeg lade være?
Og hvilke konsekvenser får det?

OG ER JEG OVERHOVEDET I STAND TIL AT TRÆFFE SÅ VANSKELIGE VALG??????

… og det var bare før jeg besluttede mig for om der skulle yoghurt eller müesli i skålen – eller endnu vildere – begge dele!

DR-sporten igen, igen

Argh – kunne man ikke sige sig selv at der ville komme modstand mod lukningen af DR sporten????
Om det er et smart træk – eller de ikke havde andre muligheder ved jeg ikke. Men selv jeg kunne da regne ud at det ville medfører protester -> og dermed (sjovt nok) også fra politisk hold.
Logik for burhøns!

Mit liv er et soundtrack II

Jeg sidder og fifler med at skrive om min barndom.
Og sjovt nok er det altid 'this used to be my playground' af Madonna der dukker op i mit hoved.
Totalt ironisk eftersom det absolut ikke var sådan min barndom var. Men sangen har den følelse af noget der er slut og aldrig bliver igen som jeg føler. Og så den triste følelse jeg har fordi jeg aldrig havde et sted jeg følte var min playground.

"This Used To Be My Playground"

This used to be my playground (used to be)

This used to be my childhood dream

This used to be the place I ran to

Whenever I was in need

Of a friend

Why did it have to end

And why do they always say

Don't look back

Keep your head held high

Don't ask them why

Because life is short

And before you know

You're feeling old

And your heart is breaking

Don't hold on to the past

Well that's too much to ask

Live and learn

Well the years they flew

And we never knew

We were foolish then

We would never tire

And that little fire

Is still alive in me

It will never go away

Can't say goodbye to yesterday (can't say goodbye)

No regrets

But I wish that you

Were here with me

Well then there's hope yet

I can see your face

In our secret place

You're not just a memory

Say goodbye to yesterday (the dream)

Those are words I'll never say (I'll never say)

This used to be my playground (used to be)

This used to be our pride and joy

This used to be the place we ran to

That no one in the world could dare destroy

Jeg synes det svinger lidt rigeligt for mig i tiden.

Og jeg synes desværre også det tit er en reaktion fra min husbond der får det til at dykke.
Er det fordi jeg er mega nærtagende?
Eller har han det måske svært ved at se mig lidt oppe?
Er han bange for jeg svinger helt op og laver ulykker?
Jeg ved det ikke rigtig.
Jeg havde en ret god dag på arbejde i går.
Bare stille og roligt ikke noget vildt.
God snak med et par kolleger.
En arbejdsopgave jeg rigtig gerne ville have.
Og fik nået det jeg skulle.

Hjemme fik jeg hentet de store.
Vi tegnede og malede sammen. Rigtig, rigtig hyggeligt!
Så lavede jeg aftensmad mens de var i haven.
Da manden kom hjem ordnede jeg noget han bad mig hjælpe med.
Bagefter spiste vi sammen – og det var vældig hyggeligt.

Så skulle han finde en løberute på pc’en.
Bagefter så vi på nogle resultater sammen.
Og han gik for at give børnene et bad.
Jævnligt kom han ind i rummet for at finde løbetøj og sådan.
Men jeg følte han hele tiden kom hen til mig for at se mig over skulderen.
Jeg har fortalt ham at jeg skriver i et forum om bipolar.
Men at jeg helst ikke vil have han læser med.
Så jeg lukkede ned når han kom hen.
Det blev han ret sur over.

Da han kom hjem fra løbeturen undskyldte jeg.
At jeg godt ved han bliver bange når han føler der er noget jeg skjuler.
At det ikke var for at skjule på den måde, men at jeg følte det var ok jeg skrev for mig selv.
Han sagde at han ikke følte at han kom tæt på skærmen.
Og at det bekymrede ham.
Endnu engang undskyldte jeg – og sagde, at det skulle jeg ikke have gjort.
Og nu græd jeg.
Han insisterede på, at det var fordi, når jeg skjuler, bliver han bange.
Jeg sagde grædende at det var det jeg vidste og jo også derfor jeg sagde undskyld.
Ok – så lukker vi den, sagde han.
Resten af aftenen kunne jeg godt mærke han stadig var negativ.
Og tonen kører videre her til morgen.
Det slider så meget på mig når han er negativ.
Jeg kan næsten ikke komme over den der please grænse.

Jeg har altid så gerne ville please for at alle skulle have det godt og være gode venner.
Jeg kan ikke bære når nogen er sur på mig.
Og jeg har gjort mange dumme ting af den grund.
Jeg har sagt undskyld. Begrundet hvorfor jeg handlede som jeg gjorde – beklaget at det virkede forkert. Og lovet ikke at gentage det. Så nu skal jeg ikke længere ned i knæ og slikke støvet af skoene. Jeg har lyst – for jeg kan ikke bærer når tingene er som nu. Men det nytter ikke noget!

Skod fredag - men jeg fik revance

Er det ikke snart weekend? Jeg føler mig i hvert fald helt baldret ;-)
Nej – helt seriøst trænger jeg til en dag i min seng uden forpligtigelser!
Men det er nok mest af alt pga. den migræne der lurer – det gør mig også altid super træt! Weekenden har været suveræn.
Sidste uge var ellers ikke noget at skrive hjem om – den sluttede med en fredag, der bare næsten ikke kunne hænge sammen!
Min bil var stadig på værksted – så af sted klokken 5.15 for at nå bussen – relæet blev ved med at slå fra – så jeg nåede intet før jeg skulle ud af døren.
Jeg tabte mine nøgler i bussen – men kunne heldigvis komme på arbejde via varemodtagelsen (efter at have gået de to km fra busstoppestedet).
Vha. diverse telefonopringninger fik jeg sporet mine nøgler.
På arbejde var det også bare op ad bakke.
Tidligt derfra for at gå til bussen, hente nøgler og cykle efter de to store.
Ase op ad bakken med de to store og alt deres tøj fyldt i cykelanhængeren … og så var det at der begyndte at ske fremskridt: Min bil var repareret, mine drenge supersøde, jeg fik handlet det sidste uden problemer og min mand var tidligt hjemme. Vi hyggede i gode venners lag med pølser på grillen og is – senere snobrød og bål. Helt klart vejr og det smukke hav – åh jeg fik en masse dejlige flash back til barndommen.
Lørdag var vi hjemme.
Fik pudset vinduer og ordnet andet ved huset – og besøg af Mikkel!
Miderste hang bare på ham – det var så dejligt at se hvor meget de to nød hinanden.
Ældste var træt – og gik meget tidligt i seng.
Yngste er til gengæld helt frisk igen – dejligt!
Og sørme om vi ikke fik de sidste jordbær fra fryseren til dessert – sammen med chokoladekage og is – mums!
Søndag har vi fornøjet os i Givskud – en virkelig positiv overraskelse – der var slet ikke så overfyldt som vi havde frygtet!
En rigtig dejlig weekend der fik en til at føle sig helt i feriestemning ;-)

Det kan vel ikke blive ved? Kan det?

Jeg synes det trykker bag øjnene. De klør endnu og jeg kan mærke trætheden i alle lemmer. Hvor ville jeg dog ønske at den forbandede træthed snart lettede. At jeg kunne få lidt overskud. Det er næsten ikke til at holde ud, at skulle slæbe sig gennem alt. Hvad mon der skal til for at jeg kan komme lidt ovenpå igen?
Hver eneste aften, når vi når til aftensmaden, så er jeg så færdig at jeg kunne tude! Jeg orker bare ikke så meget som en lille bitte ting mere.
Jeg trænger sådan til tid for mig selv – men når børnene er puttede så er jeg så træt at jeg bare går kold. Ved ikke hvad der skal til – men hvis der ikke snart sker noget går jeg kold!

Næsten sommer

Eftermiddagen har været afslappet.
Vi har siddet på stranden og spist is.
Drengene har samlet muslinger og sten.
Og selv om bukserne var smøget godt op lev de våde forneden.

Vel hjemme igen har jeg tændt op i grillen.
Der ligger en god side fra en vildlaks på.
Penslet med en blanding af citron-olivenolie, balsamico, salt, citronpeber og dild.
Derefter drysset med rundhånd med krydderurter fra haven og vindueskarmen.
I gryden bobler kartoflerne og i min elskede skål ligger en frisk grøn salat.
Vi skal også nok blive mætte i aften;-)

Når tankerne kværner:-s

Kender du det bare at være total busted?
At man bare ikke orker at tage stilling til én lille bitte ting mere?

For sådan har jeg det godt nok lige nu!
Jeg vil bare SÅ gerne holde fri fra mit hoveds dumme kværnen!

Min forhistorie kort:

Jeg har svinget op og ned de sidste 16 år. Har alligevel formået at få
taget en uddannelse og blive kandidat. Passe fuldtidsjob, blive gift og få tre børn (tvillinger + en;-).
I de sidste 5-6 år har jeg flere gange råbt på hjælp. Hver gang er jeg
enten blevet afvist eller henvist til et sted med ventetid på minimum 6 mdr. Når
jeg endelig er kommet til har jeg været svinget så meget op at jeg troede jeg
kunne klare det hele selv!
I september 2006 blev jeg sygemeldt.
I oktober fik jeg diagnosen Bipolar Affektiv og startede behandling.
Siden starten af december har jeg snakket og besøgt mit gamle arbejde for
at vende tilbage.
I januar 2007 blev jeg fyret uden at få chancen for at vise jeg om jeg
kunne klare det.
Min kontaktperson rådede mig til at starte tilbage i et deltidsjob -
hvilket er som en nål i en høstak i min branche!
Pr. 1. marts startede jeg i en ny stilling (offentlig - præcis 37
timer!).
Samtidig var jeg ved at tage kørekort for at lette dagligdagen.
Jeg fik mit kørekort lige før påsken;-)

Denne uge har været mega hektisk. Vildt travlt på arbejde, min mand har været meget væk og min aftale med min kontaktperson blev aflyst. Vi skal have gæster + til gymnastikopvisning hele dagen i morgen med drengene og søndag skal jeg i byen. Jeg orker ikke rigtig.

Alle siger til mig

Jamen det er da hyggelige ting du skal!

Ja, det er det! Men jeg analysere stadig alle situationer, hvad jeg siger og gør, for at finde ud af om det er lidt manisk, lidt depressivt eller blandingstilstand - eller forhåbentligt nogenlunde normalt.

Det er pissehårdt.
Og jeg bliver så træt i hovedet af det.
Jeg savner en dag til at holde fri.
Holde helt fri.
Ikke skulle tage stilling til nogetsomhelst.
Bare være.
Bare være til.

Mit live er et soundtrack!

Bestående af de sange jeg har stjålet til det.
Og de fjolle sange jeg selv har ’opfundet’ til det.
Hver af mine livsfaser har jeg en sang til – og det ved min søde mand. Han er derfor super til at hjælp mig med at finde styrkende sange – frem for dem der bekræfter mig i evt. sorg/problemer/depressioner.
Det var f.eks. ham der fandt I’m a Surviwor til mig.

Til den mere fjollede ende høre:
JEG HAR FALDET OG SLÅET MIG-SANGEN
Av, mit hoved – av, min balle!
Av, det gjorde ondt at falde!
Kom nu hurtigt op igen!
Kom og leg med mig, min ven!

Og den romantiske ende er den her:
DREAM A LITTLE DREAM OF ME
Stars shining bright above you
Night breezes seem to whisper "I love you"
Birds singin' in the sycamore tree
Dream a little dream of me

Say nighty-night and kiss me
Just hold me tight and tell me you'll miss me
While I'm alone and blue as can be
Dream a little dream of me

Stars fading but I linger on dear
Still craving your kiss
I'm longing to linger till dawn dear
Just saying this

Sweet dreams till sunbeams find you
Sweet dreams that leave all worries behind you
But in your dreams whatever they be
Dream a little dream of me

Han sang den såmen for mig til vores bryllup! Jeg kom til at tænke på det i går, da han igen lå og sang for mig i sengen. Måske lidt fjollet – men jeg elsker det! Lad mig høre – har dit liv en sang?

Små grå celler

Jeg har lige læst at noget af den medicin, jeg tager opbygger grå celler.

Som stor fan af Hercule Poirot, og dermed Agatha Christie, er det jo en stor trøst at vide, at jeg nu opbygger i massevis af små grå celler;-)

Om jeg så forstår at bruge dem vil tiden jo vise...

.....jeg læste det her.

Jeg MÅ altså eje en af disse fikse tingester

Men hvilken?

Chokolade-kur?

"I øjeblikket vælter det ind med solide studier, der viser, at chokolade er særdeles sundt, ja, nærmest en grøntsag forklædt som slik."
Arne Astrup
Forbrug På Nettet - Morgenavisen Jyllands-Postens forbrugerportal på nettet.

Jeg tror jeg må et smut forbi på denne side og se hvad der kan friste - og friste, ja, det kan det!

I dag vil jeg være...

Jeg æælsker dem!

De gøre mig glade!

I dag tror jeg. at jeg vil være en Super Cow!

Men jeg F***me ikke have dem i min stue ;-)

Træææææt!!!!

Pissetræt – det er hvad jeg er!
Efter en lang påskeferie starter jeg tilbage på jobbet – pissetræt!
Helt ærligt: Hvor fair er det?
Overfor mig?
Overfor jobbet?

9. april

Når der skal flages på halv stang, hejses flaget først helt til tops, holdes der et par sekunder og hales derefter ned så langt, at flagets underkant er ud for flagstangens midte.

Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og holdes oppe et par sekunder. Derefter hales det ned.

Bryllup

Var til bryllup i går.
Hos min mands kusine.
Så mængden af kendte ansigter var begrænset.
I kirken klokken 14.
På hotellet klokken 15.
Vin og snacks.
Bryllupskage og parfotos klokken 16.30.
Gruppebillede klokken 17.45.
Til bords klokken 18.30.
Jeg holdt ikke til desserten – måtte trille hjem ved 22-tiden.
Manden holdt ud til klokken 3.30.
Gæt hvem der leger med børnene i dag;-)

Langfredag

Kilde: Legobiblen

Nedtur

Jeg er røget i.
Hvor jeg ikke skulle.
Jeg er så nede over det.
Troede jeg var ved at være lidt oven på.
Men det må jeg aldrig tro.
Troede det hårde var nyt job og at tage kørekort på samme tid.
Men glemte at jeg skal passe på når jeg slapper af.
For så kommer efter reaktionen.
Må kæmpe mig op igen.
Orker ikke – men skal!

Mærk livet

Jeg går langs stranden med vinden i mit hår. Jeg mærker hvordan sandet pisker op ad mine ben. Jeg har stumpbukser på og kan tydeligt mærke de små fine korn på mine lægge. Duften er fantastisk, jeg elsker lugten af hav. Og det er klart, jeg kan se så langt øjet rækker. Det er en af de dage hvor jeg bare kunne gå og gå. Jeg nyder bare at være til, at snuse ind, at mærke, at se. Jeg behøver ikke at analyserer på det, jeg kan nøjes med at mærke. Det er en befrielse at slappe af på denne måde. Jeg elsker at gå her langs stranden – i al slags vejr. Når jeg er her eller på fjellet så kan jeg virkelig slappe af og bare nyde. For en stund lade alle tanker flyve og bare være til.