Lige nu kan det hele rende mig!
Jeg er ærlig talt lettere træt af at prøve!
Hvis det stadig, efter to år, er svært at begribe at jeg skal prioriterer mine ressourcer.
Hvis det er svært at forstå at jeg forsøger at skabe frihedsgrader for andre.
Hvis det ikke er fesen ind, at selv om det at give andre rum kræver mindre energi end selv at feste rundt; men mere energi end en fælles hverdag.
Hvornår sker det så??
Og sker det nogen sinde?
Jeg er så ufattelig træt af at retfærdiggøre hvert evigt eneste valg jeg må træffe på baggrund af min diagnose.
Fat dog for helved jeg gør mit bedste!
Fat at jeg passer på mig selv - fordi jeg gerne vil være der for jer!
Og fat det uden at skulle spørge hver evig eneste gang!
Jeg er så sindsygt træt af at retfærdiggøre mig!
04 september, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar