Øj, jeg er ved at gå fuldstændig kold!

Går med sådan en dep følelse i kroppen det meste af tiden - som om gråden er på vej og den aldrig rigtig dukker op. Jeg er træt, træt, træt og uoplagt selv om jeg sover en del. Og så svæver mine tanker lidt for ofte om emnet ikke at være mere.
Når jeg prøver at sige at jeg bare er kørt helt ned efter de sidste par måneder - ja så får jeg besked på at jeg tager tingene for tungt - og ikke skal hænge mig i gamle sager.

Der er sket så meget rundt om mig i de sidste måneder. Ballade med au pair som smuttede - rejser - yngste der skulle køres ind i bhv - biler der er gået i stykker mens jeg er kørt i dem osv. Jeg har det bare sådan - og har haft det længe - at jeg holder simpelthen ikke til mere ude fra kommende modgang! Jeg har nok at gøre med at kæmpe med mig selv! Kronen på værket lige nu er at min ferie er blevet delvist aflyst af en distræt chef! Jeg trænger ellers sådan til den!

Og reaktionen fra pårørende: Så må du jo bare nyde at du ikke ender med at stresse op til ferien og får ro til helt at holde fri fra arbejdet den uge du har ferie ....