Dag 3

Så blev dagen i går overstået - og forløbig har denne dags start været stille og rolig

Har stadig temmelig grimme bivirkninger af medcinen - men det er jo forventet.
Vejret i dag passer fint til humøret - og det gør sjovt nok det hele lidt lettere.Så det går da stille og rolig fremad, tror jeg...

Lorte pisse åndsvage fucked up bras
Som om jeg ikke er lille nok og langt nok nede
Manden har lige sagt jeg lige så godt kan arbejde igennem når jeg nu ikke kan holde fri - for de har jo ikke rigtig nogen glæde af mig når jeg kun er der 1/4 dag. Så nu arbejder jeg og tager hjem og sover i stedet for at tage ud i sommerhuset til dem. Har lyst til at tudbrøle.
Fatter han da slet ikke at ungerne er dem jeg har allermest brug for at være sammen med lige nu?

Dag 2

Det er nu anden morgen med ekstra medicin - og mine sædvanlige symptomer ved medicin ændring er ved at vise sig: Rysten, kvalme, svimmelhed og ekstrem træthed. Heldigvis ved jeg jo det går over igen.
Insisterede på at få en samtale om to uger når resultatet af ændringen i medicinen foreligger - så må jeg jo tage den derfra.

Nå ja - da jeg sagde at mine tanker cirkler tætter på emnet selvmord end jeg egentlig bryder mig om, sagde hun at det skulle jeg bare skyde fra mig og ikke synke ned i dep. følelsen - hvordan er det lige man gør det?

Så var jeg lige til en samtale med min kontaktperson - og fik læsset næsten alle elendighederne af.

Konklusionen fra hende: Op i medicin og længere intervaller mellem samtalerne

Øj, jeg er ved at gå fuldstændig kold!

Går med sådan en dep følelse i kroppen det meste af tiden - som om gråden er på vej og den aldrig rigtig dukker op. Jeg er træt, træt, træt og uoplagt selv om jeg sover en del. Og så svæver mine tanker lidt for ofte om emnet ikke at være mere.
Når jeg prøver at sige at jeg bare er kørt helt ned efter de sidste par måneder - ja så får jeg besked på at jeg tager tingene for tungt - og ikke skal hænge mig i gamle sager.

Der er sket så meget rundt om mig i de sidste måneder. Ballade med au pair som smuttede - rejser - yngste der skulle køres ind i bhv - biler der er gået i stykker mens jeg er kørt i dem osv. Jeg har det bare sådan - og har haft det længe - at jeg holder simpelthen ikke til mere ude fra kommende modgang! Jeg har nok at gøre med at kæmpe med mig selv! Kronen på værket lige nu er at min ferie er blevet delvist aflyst af en distræt chef! Jeg trænger ellers sådan til den!

Og reaktionen fra pårørende: Så må du jo bare nyde at du ikke ender med at stresse op til ferien og får ro til helt at holde fri fra arbejdet den uge du har ferie ....