Når morgensurheden kommer udefra...

Jeg finder det i den grad urimeligt:

Når jeg skal overdænges af et møgfald fordi han ikke kan finde sit bælte.
At jeg skal beskyldes for ikke at gide hører efter når jeg ikke kan høre et ord af hvad han siger i mobilen.
At jeg bliver kaldt urimelig og uden hensynstagen når jeg ikke tager en del af hans sædvanelige morgen tjanser bare fordi han skal ud og rejse.

For:
Han kunne sgu da ha' pakket aftenen før - det er jo ikke første gang.
Og det er da mig der står med hele læsset de næste tre dage - så er det vel ok jeg får mødt tidligt ind den ene morgen han er hjemme....

Arghhh - så blev den morgenstund ødelagt!