30 maj, 2007

These boots are made for walking


You keep saying you've got something for me.

something you call love, but confess.

You've been messin' where you shouldn't have been a messin'

and now someone else is gettin' all your best.


These boots are made for walking, and that's just what they'll do

one of these days these boots are gonna walk all over you.


You keep lying, when you oughta be truth

in'and you keep losin' when you oughta not bet.

You keep samin' when you oughta be changin'.

Now what's right is right, but you ain't been right yet.

These boots are made for walking, and that's just what they'll do

one of these days these boots are gonna walk all over you.


You keep playin' where you shouldn't be playin

and you keep thinkin' that you´ll never get burnt.

Ha! I just found me a brand new box of matches yeah

and what he know you ain't HAD time to learn.


Are you ready boots? Start walkin'!

Eric Clapton - Tears In Heaven


Would you know my name

If I saw you in heaven

Will it be the same

If I saw you in heaven

I must be strong, and carry on

Cause I know

I don't belong

Here in heaven


Would you hold my hand

If I saw you in heaven

Would you help me stand

If I saw you in heaven

I'll find my way, through night and day

Cause I know I just can't stay

Here in heaven


Time can bring you down

Time can bend your knee

Time can break your heart

Have you begging please

Begging please


(instrumental)


Beyond the door

There's peace I'm sure.

And I know there'll be no more...

Tears in heaven


Would you know my name

If I saw you in heaven

Will it be the same

If I saw you in heaven

I must be strong, and carry on

Cause I know I don't belong

Here in heaven


Cause I know I don't belong

Here in heaven

Lonely tears


Spørge Jørgen

Hvorfor er jeg så skide naiv?
Hvorfor skal jeg altid glæde mig?
Hvorfor tror jeg på det gode?
Hvorfor forventer jeg at løfter bliver holdt?

Hvorfor er jeg ikke realistisk?
Hvorfor venter jeg ikke blot og ser?
Hvorfor tror jeg tingene går som aftalt?
Hvorfor gør jeg det igen og igen?

Hvorfor er det ikke ok at være glad?
Hvorfor må man ikke glæde sig?
Hvorfor kan man ikke være glad og praktisk?
Hvorfor går jeg ikke bare min vej?

I dag vil jeg ikke være.

23 maj, 2007

Get over it

Det er, det der med sygdommen og møde mennesker.
Frygten for hvordan de ser én.
Både dem der ved det.
Dem der finder ud af det/man fortæller det.
Og dem der ikke ved det.
De hører alle til i samme rodekasse her.
For jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan de ser mig og bedømmer mine handlinger.
Selv om jeg er velbehandlet.
Selv om jeg fungerer normalt.
Selv om jeg har søgt og fået et job på lige vilkår.
Selv om jeg passer det til alles tilfredshed (næsten – mangler stadig min egen).
Selv om jeg tager ligeligt del i familien – og sørger for det praktiske i hjemmet.
Selv om jeg er mere ligevægtig og harmonisk end nogen sinde før.
Så frygter jeg det.
At det eneste man ser, er diagnosen.
Og at hver gang jeg gør et eller andet minimalt anderledes bliver det begrundet med den.

Derfor hader jeg at møde nye mennesker.
Men det er for dumt.
Og jeg gør det alligevel!
For den dumme diagnose skal ikke styrer mit liv!
Det skal jeg sgu nok selv klarer!

Kofi Annan & Bill Clinton

Hvordan var det så?
Ja, set med mine øjne var der en utrolig personlig tale fra Kofi Annan. Jeg følte at han talte meget vedkommende – og at hans personlige anekdoter gav hans visioner nærvær.
Jeg må også sige at han fik dem til at virke realistiske at udfører.
Det var en stor oplevelse – og jeg må sige en velfortjent stående applaus! I was a moment to remember ;)

Bill Clinton – ja han er uden tvivl en retoriker af Guds nåde. Og han bruger da heldigvis sine evner på at tale om miljø etc. Men jeg sad altså tilbage med en flad smag. For selv om han ramte publikummet med glimrende jokes, ros og selvironi – ja, så virkede det hele altså bare lidt FOR glat. Enormt amerikansk. Lidt junkfood-agtigt – umiddelbart velsmagende, men mætter ikke længe… Hvorfor han skulle have det største applaus fatter jeg ikke – men sådan er man så forskellig!

Og så var der jo Nicolai Wammen og Jens Gaardbo – Mr. News him self. Dem behøver jeg vidst ikke at bruge flere ord på!

Nb. Da jeg i pausen stod i en kø overhørte jeg to studerende tale om Annan’s indlæg. De synes det var lidt tørt og ville godt have haft nogle power points…

Jeg ved der var noget vigtigt, jeg ville skrive...


Så er spørgsmålet jo om jeg kan huske hvad det var jeg lå og syntes det var så god en ide at skrive ned i går aftes…
Jævnfører gårsdagens indlæg er det jo nok rimeligt tvivlsomt!
Men jeg kan selvfølgelig altid prøve…

Det går mig efterhånden voldsomt på at jeg husker så dårligt.
Altså selvfølgelig var jeg temmelig træt i går – faktisk så træt at jeg var ved at dejse om på trappen (men det snakker vi ikke mere om). Alligevel synes jeg jo godt man kan forvente at huske rimeligt klart hvad man havde tænkt på. I sær når man kan huske at det var noget man ville skrive om. ARGH!

Men nope – der er nada!

22 maj, 2007

Skyld-trip

Eller noget - det er hvad min kontaktperson må have efter alle hendes aflysninger. For jeg var allerede nede og snakke med hende igen i går.
Sidst havde vi aftalt at jeg skulle skrive lidt ned hver dag til min forebyggelsesplan - ikke i system - men bare skrible.
Og endelig ikke i skemaer og kasser - uhada - som om jeg kunne finde på det ;)

Jeg havde så lige glemt at skrive 4 ud af 7 dage.
Noget jeg er decideret flov over!
I de 3 dage jeg havde skrevet nævnte jeg glemsomhed 2 gange.
Og der var også andre ting jeg havde gentaget - selv om jeg var sikker på at det havde jeg ikke...
Så der må være noget om snakken.
Men jeg får bare at vide det er naturligt.
Men det generer mig altså en del.

Ellers fik jeg megen ros for de punkter jeg havde noteret - og hvordan jeg tolkede dem og reagerede på dem. Hun sagde jeg var sej - og magtede meget mere end hun havde troet muligt så hurtigt :)
Flere gange nævnte hun at jeg virkede så harmonisk og glad.
Og så lagde hun meget vægt på at jeg også skal huske at nyde at være glad ind i mellem - ikke bare være bekymret for om der så er noget galt

Morgener!?

Hvem var det lige, der opfandt det koncept?
For jeg mener de ville gøre sig ved at blive rykket 3-4 timer.
De starter altså voldsomt tidligt!

21 maj, 2007

Jeg ved ikke rigtig ...

er det en særlig Århus joke at der står klokken 18 på den ene halvdel og klokken 18.30 på den anden halvdel - til aftenens show?

Så er det i aften jeg skal mænge mig med de kendte

Det er nemlig lige det det er!
Direktøren kom forbi med en billet i fredags.
Ordren er:
Vær klædt så vi kan være bekendt at få vist dig frem!

Så må vi jo se om DET kan lade sig gøre.
Og om jeg kan lade være med at spørge:

What did you really do with that woman, miss Monica Lewinsky?

Jeg ved det er plat – men det ligger så godt på tungen ;)

08 maj, 2007

Driving miss manIOd

For mig er mit nyerhvervede kørekort altså bare en helt fantastisk ting!
Det giver mig en frihed, der gør det er nemmere for mig at overskue ting.
Nemmere at deltage.

For jeg ved hvis jeg ikke orker mere kan jeg bare hoppe ud i bilen og køre hjem.

Før skulle jeg altid overveje hvornår den næste bus gik
- og de går ikke så ofte hvor jeg bor.

Enten måtte jeg tage tidligere hjem end jeg havde lyst til
- fordi jeg var bange for at den næste forbindelse var for sen
- eller også var jeg helt kokset når jeg endelig kom afsted.

Så for mig er det en frihed og lettelse uden lige!

Men for søren det var en kamp at erhverve det kørekort!

Jamen, så må jeg da være flyttet på landet!

Jeg mener, hvis man ser en hare løbe over vejen foran bilen.
For det gør sådan nogle hare da ikke inde i byen, vel?

Total nostalgi ;)
Jeg er vokset op et sted hvor rådyr og hare absolut ikke var et usædvanligt syn.
Lige nu bor jeg i en mindre provinsby.
Omringet af natur.
Hav & skov.

Men at der skulle løbe en hare foran bilen på en vej med bebyggelse på begge sider – se det havde jeg ikke ventet!
En dejlig overraskelse :)

I en skov en hytte lå,
nissen gennem ruden så,
haren kom på lette tå,
bankede derpå.
Nisse, hjælp mig i min nød,
skyder jæg'ren er jeg død.
Lille hare kom herind,
ræk mig poten din.

Jæg'ren kom til hytten hen:
Sig mig nisse, lille ven,
har du set en hare fin,
her på marken din?
Nej, hr. jæger det har jeg ej,
gå du blot igen din vej.
Jæg´ren vendte sig og gik,
haren ej han fik.


07 maj, 2007

Nogen skylder mig en weekend!

Det vil jeg hævde!
Ganske bestemt!
Nogen skylder mig en weekend!
Som minimum!
For Bededag må også tælle!

Siden torsdag eftermiddag har jeg fornøjet mig med opkast og diarre.
Ikke mit eget – næ nej – det ville faktisk have været at foretrække!
Men mine tre dejlige drenge har kastet op og skidt i en strid strøm!

Så jeg har puslet og nusset.
Og jeg har vasket og badet de små pus.
Og jeg har vasket tøj og sengetøj i stride strømme.
Og alt sammen døgnet rundt.

I går eftermiddags begyndte det for alvor at lette.
Og i nat er jeg kun blevet vækket på grund af ondt i maven – men uden opkast og diarre.
Og nu sidder jeg så på kontoret og føler mig temmelig slidt.

Så nogen må altså skylde mig en weekend…

02 maj, 2007

God glad

Jeg er rigtig glad i dag.
På den gode måde.

For en sød veninde gider godt at gå i teateret med MIG i næste uge.
MIG og kun MIG!
Det bliver rigtig hyggeligt.

Og i weekenden skal jeg til fødselsdag hos en veninde.
Og hun synes det kunne være hyggeligt hvis JEG kom lidt før.

Og en sød kollega har sagt at det kunne være hyggeligt at komme på en kop kaffe hos MIG.
Og har spurgt om JEG ville mødes til noget svømning.

Alt sammen inden for de sidste 24 timer!
Så i dag er JEG rigtig glad!

01 maj, 2007

Den der snyder, snyder kun sig selv!

Eller noget...

Jeg tror egentlig jeg hele mit liv har følt at jeg har snydt mig igennem.
Hvis noget går godt tænker jeg altid – det er også fordi.

En god eksamens karakter kan altid forklares ved et heldigt emne, at jeg kunne slå op i en bog og skrive af eller jeg lige faldt over nogle gode kilder på nettet.
Og når jeg ikke havde læst mere end jeg havde kunne det i hvert fald ikke være fordi jeg var god til faget.

Dårlige eksamens karakter var naturligvis fordi jeg ikke havde gjort mig umage, ikke havde læst. Og når jeg så alligevel bestod var dewt naturligvis pga en venlig censor, et heldigt emne eller at jeg måtte slå op i lærerbøgerne.
Sjovt nok måtte de andre elever eller studerende alt det samme – men de var da skide seje når det gik dem godt. Og det var jo flot bare at bestå når det gik dem skidt. Og gik det dem rigtig skidt – ja så måtte de have været super uheldige!

Sådan har jeg følt siden jeg fik min første karakter.
Og det er jo yderligere blevet bekræftet af at min far altid har ment jeg ’havde potentiale til mere’.

Den følelse har i det hele taget fulgt mig i alle livets aspekter.

At jeg snød mig til gode venner – for hvis de virkelig vidst hvor rådden jeg var ville de være smuttet for længe siden.

At jeg snød mig til min løn – for hvis min arbejdsgiver vidste hvor lidt jeg lavede (og at jeg snød mig til det jeg lavede – jeg kigger jo efter i manualer og andet vi har liggende) – ja så ville jeg hurtigt være ude.

Men hvis det virkelig var sådan hvorfor får jeg så ros for mit arbejde? Er arbejdsgivere så dumme?
Det tror jeg egentlig ikke.

Men får starks det puffet væk. Der har jo aldrig siddet én i en tilsvarende position før. De ved ikke hvad de skal forvente. Jeg score points på en billig baggrund! Som med eksamenerne!

Whirlpool ...

Det går egentlig rimeligt godt.
Så længe jeg ikke tænker over det.
Altså tænker over hvordan det går.
For så kører tankerne i spin.
Round and round in circles!
Så lige nu er det nok allerbedst bare at være.
Ikke at tænke så meget over tingene.
Men det er nu engang lettere sagt end gjort!

Friends come and friends go
As I go round and round in circles

Love someone change your mind
Decide he was a swine
As you go
round and round in circles

He who knows does not speak
He who speaks
does not know
And I go round in circles

Dislike someone and will not
bend
Later they may become your best friend
As life it goes around in
circles

He who knows does not speak
He who speaks does not know
And I go round in circles

Soul takes on a body with each birth we
make our date
With life and death along the road the soul reincarnates
The show goes round and round in circles

When loss and gain and up
and down
Becomes the same, then we stop going in circles
Round and round
in circles

Tekst: George Harrison