Ligestilling II

I forbindelse med mit arbejde talte jeg forleden med en skolepsykolog om en dreng, som starter i indskolingen efter sommerferien. Psykologen beskriver drengen som feminin med ’løse håndled’ og en trang til at klæde sig ud i kjole og kalde sig Susanne. Dette adfærdsmønster har drengen øjensynlig tillagt sig, fordi hans far favoriserer lillesøsteren. Drengen vil være pige for at få fars kærlighed. Det kan jeg godt forholde mig til, men mener alligevel, at vi må se, hvad denne adfærd evt. udvikler sig til, og spørger psykologen, hvordan hun mener, vi skal tackle dette. Hun kigger underligt på mig og siger ’Han skal da selvfølgelig have at vide, at han skal holde op med det pjat, og opføre sig som en rigtig dreng!’…

Jeg erindrede i den forbindelse en debatbog jeg læste for et par år siden – nemlig: Leonora Christina Skov (red.): De Røde Sko - Feminisme Nu. Tiderne Skifter, 2002. 413 s.
Fra første del har jeg hæftet mig ved to indlæg: ”… Og hjortene brøler i brunsttid” af Malou Juelskjær og ”Hvem af jer er så manden” af Mette Liv Mertz, der begge beskriver de heteronormativitetsmulighedsbetingelser, der eksisterer i vores danske kultur. Indlæggene starter så absolut hvert sit sted, men ender med samme resultat – ’vi’ er heteroseksuelle, hvis ’vi’ vil være forståelige individer.

Jeg tænkte på hvad jeg skrev for et par dage siden – hvor langt er vi egentlig i lille dk?

Indlægget er inspireret herfra.