Jeg synes det køre lidt i skudder mudder derhjemme i tiden.
Altså - det funger fint med at være bedsteste venner og forældre sammen. Men der er sgu ikke meget kærester og ægtefolk over det...
Måske skal det bare være sådan i en periode??
Jeg synes han agerer helt tosset i flere situationer - og han mener at jeg er overaktiv og selv fremprovokerer sygdom. Ved ikke rigtig - tror bare vi begge har svært ved at finde op og ned og rundt i rollerne. Hvor meget der er for meget - og hvad der er for lidt.
Jeg føler ikke at det hele er ved at rasle fra hinanden - men et savn er der da. Måske skal de sidste par uger bare have lov at falde roligt på plads - og denne uge med - hvor yngste skal passes andet steds - så kan det være der kommer mere ro på...
26 juni, 2007
06 juni, 2007
Kan man elske en 2-årig for meget?
Kan man give en 2- knap 3-årig dreng for meget kærlighed.
Er det forkert at give ham alle de kys og kram han ønsker. At fortælle man elsker ham, at holde ham tæt. At være hos ham når han er syg og lege med ham når han er rask. Ødelægger det ham?
Ja, han kan sno mig om sin lillefinger.
Men jeg ved det. Og han skal stadig være i sin seng til fast tid – og kommer ikke op igen. Han skal spise sin mad – og får ikke alt hvad han peger på. Men han får alle de kram han beder om. Vores au-pair har flere gange udtrykt mishag overfor mig. I
dag har hun så fortalt min mand at hun mener jeg ødelægger vores yngste søn. Faktisk har hun skrevet en sms.
Hvad sker der! Måske ville han være mere interesseret hvis hun kom til ham – i stedet for han skal komme til hende. Jeg ved snart ikke mine levende råd. Jeg ved han hygger sig med hende – men jeg kan næsten ikke bære at leve under tag med en der gentagende gange anklager mig. Og har hun ret i sine påstande. Jeg mener ikke man kan give for meget kærlighed. Ikke hvis den er kombineret med respekt.
Er det forkert at give ham alle de kys og kram han ønsker. At fortælle man elsker ham, at holde ham tæt. At være hos ham når han er syg og lege med ham når han er rask. Ødelægger det ham?
Ja, han kan sno mig om sin lillefinger.
Men jeg ved det. Og han skal stadig være i sin seng til fast tid – og kommer ikke op igen. Han skal spise sin mad – og får ikke alt hvad han peger på. Men han får alle de kram han beder om. Vores au-pair har flere gange udtrykt mishag overfor mig. I
dag har hun så fortalt min mand at hun mener jeg ødelægger vores yngste søn. Faktisk har hun skrevet en sms.
Son has again turned against me. Will tell wife make it worse for him.
Hvad sker der! Måske ville han være mere interesseret hvis hun kom til ham – i stedet for han skal komme til hende. Jeg ved snart ikke mine levende råd. Jeg ved han hygger sig med hende – men jeg kan næsten ikke bære at leve under tag med en der gentagende gange anklager mig. Og har hun ret i sine påstande. Jeg mener ikke man kan give for meget kærlighed. Ikke hvis den er kombineret med respekt.
04 juni, 2007
Moody
Bvadr!
Er i rigtig træls humør!
Har holdt en ok weekend. Har i denne og næste weekend sagt ja til alle mandens planer - og været ok med det, selv om de har sat mig temmelig meget på stand by - ud over jeg skal agerer kok etc. Men som sagt, jeg har selv sagt god for det og været ok med det.
Men jeg gider altså ikke skulle mobbes og hånes samtidig. Gider ikke være genstand for alle mulige mere eller mindre vittige indfald samtidig. Og det har jeg sagt rigtig mange gange i weekenden. På en pæn måde. På en lidt mere klar måde. På en kontant måde. Og til sidst i går da vi kom hjem på en meget højrøstet måde. Bare helt kort, men med høj stemme: Den mangel på respekt for mine grænser, gider jeg ikke finde mig i! Det blev han så herre mobset over - jeg er sart og kan aldrig tage en spøg.
Jeg duer faktisk ikke til at gå rundt og være små mobset i længere tid - men jeg gider heller ikke være den der skal kommme rendende igen denne gang. Bare fordi han er mester i langtids tøsefornærmelser. Ved ikke helt hvad jeg skal stille op - men synes bare i den grad han har overskredet mine grænser.
Er i rigtig træls humør!
Har holdt en ok weekend. Har i denne og næste weekend sagt ja til alle mandens planer - og været ok med det, selv om de har sat mig temmelig meget på stand by - ud over jeg skal agerer kok etc. Men som sagt, jeg har selv sagt god for det og været ok med det.
Men jeg gider altså ikke skulle mobbes og hånes samtidig. Gider ikke være genstand for alle mulige mere eller mindre vittige indfald samtidig. Og det har jeg sagt rigtig mange gange i weekenden. På en pæn måde. På en lidt mere klar måde. På en kontant måde. Og til sidst i går da vi kom hjem på en meget højrøstet måde. Bare helt kort, men med høj stemme: Den mangel på respekt for mine grænser, gider jeg ikke finde mig i! Det blev han så herre mobset over - jeg er sart og kan aldrig tage en spøg.
Jeg duer faktisk ikke til at gå rundt og være små mobset i længere tid - men jeg gider heller ikke være den der skal kommme rendende igen denne gang. Bare fordi han er mester i langtids tøsefornærmelser. Ved ikke helt hvad jeg skal stille op - men synes bare i den grad han har overskredet mine grænser.
Abonner på:
Opslag (Atom)
